Opmærksomheden omkring atomkraft er vokset især hos de unge. De sætter spørgsmålstegn ved den generelle holdning i Danmark, hvor Staten ikke støtter forskning i atomkraft.

Af Milena Beswick Kristensen og Emilie Rosenberg Brandt

I en kasseformet containerbygning i Aarhus møder vi 25-årige Johan Christian Sollid. Hovedkvarteret ser ikke ud af meget, men bag jernvæggene bliver der kæmpet for en sag, som mange har afskrevet for lang tid siden. En nyfortolket udgave af et logo de fleste vil kunne genkende pryder den kaffekop, han holder i hånden og vidner om den dedikation, der ligger bag projektet. 

Krav om klimahandling og grøn omstilling har gennemsyret den foregående valgkamp. For med en buldrende klimakrise, kalder især den yngre generation på klimahandling nu. Noget Danmark allerede har vedtaget er, at vi skal være CO2-neutrale i 2050. Johan mener at have fat i en af løsningerne på, at netop det kan blive til virkelighed. 

Johan er en af grundlæggerne af foreningen “Atomkraft Ja Tak”, som blev dannet i 2020. I dag har han sat sit studie på pause, og arbejdet i foreningen fylder det meste af hans fritid.

“Vores mål med foreningen er at gøre klimadebatten i Danmark teknologineutral. Vi er  fortalere for atomkraft, fordi vi mener, at det er så vigtig en brik i det her spil. Men det betyder ikke, at vi ikke også skal have sol- og vindenergi,” siger Johan. 

                                                             

Danmark fravælger atomkraft

Folketinget vedtog i 1985 beslutningen om, at den offentlige energiplanlægning skulle være uden atomkraft. Oliekrisen brød ud i 1970’erne og tvang staten til at se sig om efter andre energiformer. Derfor kom atomkraft på tale, og det mødte stor modstand i samfundet. Det resulterede i, at vi i Danmark satsede på sol- og vindenergi, som vi i dag er førende indenfor. 

Grundet Folketingets beslutning støtter den danske stat ikke forskning i atomkraft økonomisk. Det betyder, at dansk forskning i atomkraft i dag er minimal. 

Siden dengang har modstanden mod atomkraft efterladt et rungende ekko i bevidstheden blandt en stor del af Danmarks befolkning. I dag er nye stemmer kommet i spil, og de påvirker den ellers urokkelige modstand mod atomkraft. Særligt den yngre generation er blevet mere nysgerrige på atomkraft som en mulig løsning på klimaudfordringerne.

“Atomkraft er ikke bare atomkraft. Det er også et spørgsmål om identitet, og det er er et spørgsmål om generationer og oprør,”  siger Johan. 

Hvad handler debatten om atomkraft egentlig om?

Debatten om atomkraft blomstrer på ny

Atomkraft er atter blevet et debatteret emne efter mange års tavshed, hvor det har været lagt på hylden. Ifølge professor John Hald fra DTU Construct hænger debatten sammen med klimaforandringerne. Derudover har andre aspekter også betydning. 

“Det hænger selvfølgelig også sammen med den aktuelle energipolitiske situation, hvor man har mangel på naturgas, og man har stort behov for at komme ud af armene på russernes naturgas, ” siger John Hald. 

Her stemmer sektionsleder for strålingsfysik Bent Lauritzen ved DTU i og peger samtidig på energikrisen, der begyndte i 2021, som en tredje årsag. 

“Vi er nødt til at se på, om det den rigtige energipolitik, vi har, eller om der er andre løsninger. Her er det oplagt at se på atomkraft,” siger Bent Lauritzen. 

Ny rapport møder kritik

En ny rapport fra oktober 2022, der hedder “Fakta om atomkraft i Danmark” er også et væsentligt indspark i debatten. Den er skrevet af 16 forskere fra fem af landets universiteter og sammenligner atomkraft med blandt andet sol- og vindenergi. En af rapportens konklusioner er, at atomkraft ikke kan betale sig økonomisk for Danmark. 

“Det ville ikke være realistisk at overholde planerne om at dekarbonisere vores energisystem og have atomkraft.” siger  Lektor i energiplanlægning Gorm Bruun Andresen ved Aarhus Universitet, som er en af rapportens forfattere. 

Rapporten har ikke ligefrem mødt en varm modtagelse fra alle kanter. En af rapportens største kritikere er Bent Lauritzen. Det er blandt andet konklusionen om, at atomkraft er for dyrt, han ikke anerkender. 

“Jeg er meget sikker på, at hvis man tager atomkraft ind, så kan man få en billigere løsning. Ved energiøerne snakker man om 210 milliarder kr. alene. Til den pris kan man snildt bygge nogle atomkraftværker. Det skal ikke være enten eller –  det skal være både og,” siger Bent Lauritzen.  

Gorm Bruun Andresen stiller sig noget skeptisk overfor Bent Lauritzens kritik og mener at opførelsen af et atomkraftværk vil ske på bekostning af klimaet. 

“Det er en dyr og langsom løsning. Det tager dobbelt så lang tid at få co2-neutral strøm ved at bygge atomkraftværker, for man udleder jo co2 imens det bliver bygget, ” siger Gorm Bruun Andresen

Staten finansierer ikke forskning

Når det kommer til forskning i atomkraft, skal man kigge langt efter statsstøtte. 

“Vi kan ikke bare stille os op og så vide ingenting. Det er vigtigt at opretholde et minimum af kompetencer på området,” siger Bent Lauritzen og lægger vægt på at selvom der er forskningsfrihed i Danmark, så skal forskningen finansieres.

“Forskere der ikke har nogen finansiering, de har det bare svært på universiteterne,” siger Bent Lauritzen. 

Gorm Bruun Andresen mener, at det er fint at forske i atomkraft. Men han mener ikke, at vi skal finansiere det med grøn omstillings forskningsmidler. 

Unges interesse stiger

I slutningen af august 2022 blev en undersøgelse gennemført med spørgsmål fra Megafon, som var betalt af det danske firma Seaborg Technologies, der arbejder med ny atomteknologi. Den viser, at 52 procent af unge mellem 18 og 29 år er tilhængere af atomkraft i Danmark. Til sammenligning er 25 procent af de 18-29 årige modstandere af atomkraft i Danmark. 

Kilde: Megafon og Seaborg Technologies 

Både Bent Lauritzen og Gorm Bruun Andresen genkender billedet af en større interesse for atomkraft fra den yngre del af befolkningen. 

“Jeg har primært oplevet interesse fra unge mennesker, som for eksempel laver projekter om klima og energi,” siger Gorm Bruun Andresen. 

Hos Atomkraft Ja Tak mener man, at sådan en meningsmåling sender et klart signal. 

“Et af de mest nej-sigende lande i verden har lige pludselig flere, der siger ja end nej i befolkningen, ” siger Johan. 

Årsager til holdningskifte

“Jeg tror simpelthen, at unge mennesker  kommer med en meget mere åben og nysgerrig tilgang. Der er ikke så mange fordomme og fastlåste meninger,” siger Bent Lauritzen. 

Johan mener også, at den yngre generation tænker anderledes om atomkraft.

“For atomkraftmodstandere handler det om følelser. For de ældre er det mere en identitetsmarkør. Det er det bare ikke for unge i dag.” siger Johan.

 Når man snakker om atomkraft i Danmark kommer man ikke uden om foreningen Atomkraft Nej Tak. Foreningen eksisterer ikke længere, men for mange er den et symbol på en kamp, der engang blev vundet. Særligt foreningens gule logo med teksten “Atomkraft – Nej tak” symboliserer kampen mod kernekraft. 

I 1970’erne var de unge med på frontlinjen til demonstrationerne mod den nye energikilde. En af dem var Eva Just, der som 25-årig var medstifter af Atomkraft Nej Tak’s lokalgruppe i Aarhus i 1974. 

Det som fyldte mest var problematikkerne om sikkerhedsrisikoen og det radioaktive affald. I dag er frygten for klimaforandringerne, det som fylder mest for den yngre generation.

“Vi var bange, men de unge er meget mere bange i dag. Der er meget mere på spil nu,” Siger Eva Just.

Spørger man Johan, kan han godt forstå, at de ældre generationer har svært ved at vende sig til tanken om atomkraft.

“Jeg forstår godt, at folk frygter atomkraft, hvis de har troet, det var farligt hele deres liv og man derfor kommer til at benægte fakta,” siger Johan.

At atomkraft igen er blevet en diskussion i samfundet er kommet bag på Eva, som fortæller, hun ikke troede sine egne ører, da emnet dukkede op i valgkampen. Hun har ikke ændret holdning og er stadig imod atomkraft.

“Det er en af de få kampe som er vundet, at vi ikke fik atomkraft. Jeg tror, det er derfor solmærket har haft så stor betydning,” afslutter hun.

Uenighed blandt ungdoms- og moderpartier

Atomkraft fylder meget i den politiske debat, og der er stor uenighed blandt partierne på Christiansborg.

Vi har foretaget en rundspørge blandt ungdomspartierne, som viser, at nogle af partierne mener noget andet om atomkraft end deres moderparti. Her forholder ungdomspartierne sig mere positivt over for kernekraft. Det er også tilfældet i Dansk Folkepartis Ungdom.  

“Jeg tror, at vi er lidt længere fremme i skoene, da vi håber, at endemålet er, at der bliver indført atomkraftværker,” siger hovedbestyrelsesmedlem Mads Engelund Larsen.

Den tidligere socialdemokratiske regering deler ikke samme begejstring for atomteknologien.

“Løsningen er ikke atomkraft. Løsningen er en mere grøn energiforsyning, et tæt integreret grønt europæisk energimarked, og nye grønne brændsler og lagre” skriver Klimaminister, Dan Jørgensen i Information.

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom mener ligesom deres moderparti ikke, at det er en del af løsningen i Danmark, men de er til gengæld fortalere for atomkraft i verden. 

“Jeg synes godt, at Socialdemokratiet kunne have en mere nuanceret holdning til, at hvis vi skal i mål internationalt, hvilket vi skal, så er atomkraft nødt til at spille en rolle,” siger forbundsformanden for DSU Katrine Evelyn. 

Politik skal løse problemet

Hos foreningen Atomkraft Ja Tak kæmper de fortsat kampen for at bringe atomkraft ind i den danske energiplanlægning. Johan mener ikke, at vi skal overgive forskningen til det private marked. Staten skal ifølge ham med indover ved at finansiere og regulere det. 

“Jeg tror,  det eneste der skal til i Danmark, det er, at vi får et flertal. Hvis der kommer over 50 procent i befolkningen, og det vil kunne blive bevist flere omgange i meningsmålinger, så tror jeg, det vil få mere ørenlyd i befolkningen,” siger Johan. 

Bent Lauritzen har en forhåbning om, at Staten kommer til at støtte forskning i atomkraft. 

“Det kræver, at Folketinget tager en beslutning. Det kan kun ændres politisk på et relativt højt niveau,” siger Bent Lauritzen. 

Gorm Bruun Andresen mener ikke, at atomkraft skal være en del af klimaløsningerne i Danmark, men at vi stedet kan komme i mål ved at fokusere på vind- og solenergi. 

Tilbage i containerbygningen sidder Johan med en ambition om at gøre op med misforståelserne om atomkraft. Det skal ske gennem nyt undervisningsmateriale i skolen, foredrag og deltagelse i debatter. Han håber, at foreningen kan sætte et større aftryk på samfundet i takt med, at aftrykket på klimaet bliver mindre.